PLANTESORTIMENT STARTPAKKER KØB
Spiselige Stauder
- et mikrogartneri i hjertet af århus



Hvorfor stauder?
Lav sunde fødevarer - nemt, billigt og elegant med stauder!

  • det er supernemt, fordi der ikke skal graves og såes nye planter hvert år.

  • mange af de spiselige stauder er lige så kønne som de giftige - så hvorfor ikke kunne høste lidt af staudebedet ind imellem?

  • stauderne holder i årevis, formerer sig og sår sig selv ofte frivilligt.

  • fordi stauderne er etableret i jorden, følger de nemmere årstiderne, vokser stadig i lune vintre og er hurtigt fremme med frisk grønt ved forårstid.

  • stauderne udvikles desuden på forskellige tider af året og med lidt planlægning kan man høste rodfrugter og bladgrønt hele året.

  • spændende smage og smagsvarianter kan findes næsten året rundt. Det bliver altid spændende at lave mad, fordi maden bliver aldrig helt det samme hver gang.

  • der er let adgang til blomsterne, som er meget smukke i salaterne.

  • mange af stauderne er ikke så fremavlede efter mildhed, sødme og størrelse, som mange moderne grøntsager. Det betyder at planternes oprindelige indhold af næringsstoffer er bevaret og gør planterne langt sundere. Gå efter den kraftige smag og intense farver - det er en god indikation på de mest næringsrige planter.






Om planterne
Planterne fra Spiselige Stauder dyrkes uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, og planterne såes i egen produceret kompost.

Vanding:
Husk at vand godt i starten, især hvis du planter i sommerhalvåret. Når planten er veletableret i jorden efter det 1. år, er vanding ikke nødvendigt mere, med mindre en længerevarende varm tørkeperiode opstår om sommeren. Hvis du planter i højbede eller i potter kan du dog være nødt til at vande med jævne mellemrum.

Høst:
Ved 2-årsalderen kan de fleste planter begynde at give noget til salatskålen. Når man høster bør man ikke tage mere end 1/3 af planten. De resterende 2/3 vil kunne komme sig fint og vokse videre. Jordskokker kan graves hele vinteren, når frosten tillader det.

Pasning:
Planterne holdes fri for andre dominerende og uønskede vækster, mens små vækster som fuglegræs, vejbred, vår-gæslingsblomst og mælder kan fint lades tilbage og er iøvrigt også spiselige.

Har man en have med meget skvalderkål, kvikgræs og andre vækster der udbredes ved hjælp af rodudløbere, holdes stauderne nemmest fri ved at etablere bede med kanter eller fliser omkring.





Gødning:
Der gødes ved at lægge kompost (gerne 5-10 cm tykt lag) på jorden eller rundt om planten, 1 gang årligt. Bruger man kompost fra høns eller andre dyr, skal mængderne være væsentligt mindre. Gødningen kan iøvrigt foretages hele året men især om foråret når planten skal have ekstra gang i væksten.

Planternes udvikling:
Planterne er flerårige, hvilket indebærer at det tager 2-3 år før de er fuldt udviklede. Planterne er 1-2 år ved salg og man skal derfor væbne sig lidt med tålmodighed før der kan høstes - til gengæld vil planten være blivende i mange år fremover.

Hvis planten forsvinder lidt mellem andre større planter det første år, kan det være en god ide at markere planten tydeligt med et skilt eller omkranset af tydelige pinde. Så kan man altid se dem når man luger eller slår græs.

Alle planter er fuldt hårdføre under danske forhold. Ved hård frost og længere tids snedække forsvinder det meste bladgrønt, men det kommer igen fra marts og frem.




Selvspredning:
Blomster og frø udvikles typisk først efter plantens 2. år, og man kan derefter få den fordel at en investering bliver til flere. Nogle planter spredes måske lige villigt nok via frø, f.eks havesyre og klokker, og vil man begrænse selvspredningen kan man klippe frøstandene af efter blomstringen. Andre, ex. mynter og korsknap, spredes ved hjælp af rodudløbere, og ønsker man at begrænse dem, må de rives op, eller plantes hvor der er fysiske begrænsninger, i bed eller potter. Graden af selvspredning kan variere lidt alt efter voksestedet og lysforholdene, så ikke alle haveejere vil opleve de samme fordele eller problemer ved selvspredningen.

Taksonomi
Den opdeling af planterne i familier, som er anvendt på forsiden af spiseligestauder.dk, følger det hidtil mest anerkendte, almene værk "Den Store Nordiske Flora", af Mossberg og Stenberg. Nyere forskning i DNA begynder dog at rykke lidt ved denne opdeling i familier, derfor kan man se at der andre steder anvendes andre opdelinger og navngivninger. Men der er ikke udkommet et mere samlet overblik over en ny måde at se planternes opdeling på, så derfor anvendes stadig den gamle opdeling her.

Bemærk:
  • De høstede plantedele skylles før brug, så jorden afrenses. Jorden må ikke spises.
  • Hvis du er i tvivl om overfølsomhed overfor en plante eller en familie af planter, så prøvesmag først.
  • Spiselige Stauder er ikke ansvarlig overfor opstået overfølsomhed eller skader opstået på grund af forveksling med andre giftige arter.
  • Der produceres kun små mængder planter og der tages forbehold for udsolgte planter.






Kontakt: Spiselige Stauder
v.Anette Hougaard Nielsen
Ph.D, M.Sc.
Åbyvej 10
8230 Åbyhøj
mobil: 27122125
email: anette@spiseligestauder.dk
facebook: Spiselige stauder
instagram: spiselige_stauder
CVR: 37652547