PLANTESORTIMENT STARTPAKKER KONTAKT
Spiselige Stauder

Daglilje



Dansk navn:
Daglilje

Latinsk navn:
Hemerocallisfilva, underart H. citrina

Livscyklus, vækst og spredning:
Staude. Vokser godt de fleste steder, og under de fleste lysforhold. Når planten lige er sat, bør den være fri for ukrudt omkring den i de første på år, men når den først er etableret vokser den så kraftigt at den kan klare sig i kampen mod ukrudtet. Det er derfor en meget let og nærmest ikke pasningskrævende staude.

Plantefamilie:
Asphodelia-familien. De fleste former stammer fra Asien, Australien og Stillehavsøerne.

Andre spiselige fra samme familie:
Kejserlys, New Zealandsk kålpalme.

Plantens højde, fuldt udvokset:
70 cm

Blomstens farve:
Findes i alle gule, orange, lyserøde, varmt røde og lilla nuancer. Oftest fremhæves citrina som den bedste i køkkenet. Er man ikke så vild med gult i haven, smager de øvrige typer nu altså også fint. Nogle anbefaler dog, at man til køkkenbrug springer over de mere moderne dobbeltfyldte blomster, som har en sejere plantesaft der gør det kulinariske mindre attraktivt.

Blomstringsmåned:
Juni-august

Spiselige dele:
Blomster, blade.

Smag og anvendelse:
Blomsterne har en dejlig sød nektarsmag og er superflotte i salaten. Bladene spises kogt, da de indeholder små mængder gift, som kan sløve lidt men burde dog ikke give ubehag.

Måneder hvor planten er anvendelig:
Jan Feb Marts Apr Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec